Valuta online | forskellen på valutahandel og køb af valuta i banken

Der hersker ofte forvirring omkring forskellen på valutahandel og at at købe valuta til ferien eller i forbindelse med køb eller ydelser i udlandet. I det følgende vil denne forskel bliver forklaret.

Valutahandel – gebyrfri handel med valutaer med investeringsøjemed

Når man snakker om forex handel eller valutahandel, menes der handel med forskellige valutaer med det formål at tjene penge på udviklingen i forskydningen mellem to valutaer. Hvis for eksempel en forex investor investerer i EUR i forhold til amerikanske dollars (USD) og EUROen stiger i værdi i forhold til USD, ja så tjener forex investoren penge. Denne form for handel med penge er valutahandel.

Valutahandel bliver mere og mere populært som investeringsobjekt, ikke mindst på grund af Internettet, som har gjort det muligt for almindelige mennesker at handle hurtigt, effektivt og billigt med forex. Det er som oftest gebyrfrit at handle med valuta online. Det som valutahandelsmæglerne tjener deres penge på, er forex spreads, som er forskellen mellem den pris, som valutahandelsinvestoren kan købe og sælge sin valuta for. Forex spread varierer alt efter, hvilken valutamægler som du benytter dig af samt hvilke valutaer, som du handler med – det er for eksempel ”billigere” at handle med valutaparret EUR/ USD end mindre valutaer som for eksempel danske kroner og svenske kroner.

Køb af valuta til ferier og varekøb

En anden form for valutakøb er den, som sker, når man skal på ferie og har brug for den lokale valuta eller fremmed valuta til at betale for en vare eller et produkt i udlandet. Når man skal bruge fremmed valuta til ferie eller varekøb, veksler man penge i et  pengeinstitut eller hos specialiserede mæglere som for eksempel den svenske kæde Forex Bank. I forbindelse med køb af valutaer i pengeinstitutter, betaler man et gebyr til banken samt et forex spread.

Som hovedregel kan man sige, at forex trading (eller valutahandel) handler om at købe og sælge valutaer for at tjene penge, mens køb af valutaer til ferieformål handler om at skaffe ferievaluta til brug i ferien eller til at købe varer for, men IKKE for at opnå økonomisk gevinst.