Råvarehandel | Alt om handel med råvarer og futures

I råvarehandel handles råvarer som futures. Det betyder, at der fastsættes en pris på råvarer, som først leveres i fremtiden. Heraf navnet futures. Fremtidig levering er eksempelvis efter høstsæsonen. Hermed undgår sælgeren at prisen falder uventet, og køberen undgår at prisen stiger uventet.

Hvilke råvarer handles?

Der er tre ting der kendetegner de råvarer, der handles på en råvarebørs:

  1. Standardisering. De udvalgte råvarer er standardiseret og er grundlæggende, rå og uforarbejdede. Eksempelvis er der futures kontrakter på hvede, men ikke på mel. Hvede er hvede (selvom forskellige typer af hvede har forskellige futures kontrakter). Ligeledes kan du handle med råolie, men ikke benzin. Og du kan handle med guld, men ikke guldsmykker.
  2. Letfordærvelige varer skal have en passende holdbarhed, fordi levering på en futures kontrakt er udskudt.
  3. Den kontante råvarepriser pris skal variere og dermed være usikker. Det er denne varians der både giver risiko og potentiale profit.

Hvor handles råvarer?

Hvis du er interesseret i at investere i råvarer, er det let at gøre det foran computeren. En række finansielle udbydere som eToro, Plus500, Markets og AvaFX tilbyder alle brede finansielle produkter, du kan investere i. Det er f.eks. aktier, valuta, indekser og råvarer.

Råvarer som futures. Med hvad er en future?

Futures bruges primært til at beskytte investorerne mod udsving i råvarepriser og kurser eller for at drage fordel af udviklingen i prisen. Formålet med futures er derimod ikke  at købe eller sælge den faktiske vare. Ordet kontrakt bruges om en future, fordi kontrakten kræver levering af råvaren i en bestemt måned i fremtiden, medmindre kontrakten allerede er afviklet før den udløber.

Køberen af en future-kontrakt (kaldes også en lang position) får den underliggende råvare (f.eks. hvede, guld eller olie) til en i forvejen fastsat købspris fra sælgeren ved udløbet af kontrakten. Sælgeren af future kontrakten (kaldes også en kort position) indvilliger i at sælge den handlede råvare til køberen ved udløbsdatoen til den faste salgspris. Det er udviklingen i prisen på råvaren over tid, i forhold til den kontraktfastsatte pris, der skaber overskud eller tab for de handlende.

I de fleste tilfælde finder den fysiske levering af råvaren aldrig finder sted. Køberen sælger futures videre og en ny sælger køber futures kontrakterne inden kontraktens udløb.

Råvarehandel i et historisk perspektiv

I 1840’erne, var Chicago blevet etableret som et kommercielt centrum med jernbane og telegraflinjer, der forbandt Øst med vest USA. Midwest landmænd kom til Chicago for at sælge deres hvede til forhandlere, der sendte det videre ud over hele landet.

Med tiden steg antallet af landmænd, som kom til Chicago  i håb om at sælge det til en god pris dramatisk, men byen havde kun begrænset lagerfacilitet og ingen faste procedurer for hverken vejning eller klassificering kornet. Landmanden var med andre ord ofte prisgivet i forhold til dealeren.

For at forbedre forholdene for landmændene blev der i 1848 åbnet et centralt sted, hvor landmænd og forhandlere kunne mødes for at handle med “spot” grain – det vil sige, at udveksle kontanter på omgående levering af hvede.

Futures kontrakt, som vi kender det i dag, udviklede sig som landmænd (sælgere) og forhandlere (købere) begyndte at forpligte sig til fremtidige udvekslinger af korn til kontanter. Disse future kontrakter betød, at landmanden vidste, hvor meget han ville blive betalt for hans hvede, og forhandleren kendte sine omkostninger allerede på forhånd. De to parter udvekslede typisk en skriftlig kontrakt herom, samtidig med at et mindre pengebeløb skiftede hænder som en form for garanti.

Da først futures var blevet introduceret på markedet varede det ikke længe, førend spekulanter, der ikke havde nogen som helst hensigt om nogensinde at købe eller sælge hvede, begyndte at handle med kontrakterne.