Investeringer og skat | pensionsmidler kontra frie midler

aDet er ingen hemmelighed, at vi her på Fxvalutahandel.com elsker Millionærklubben på Radio24/7. Ikke fordi alt, hvad der siges i programmet er rigtigt eller genialt, men fordi udsendelsen er en god kilde til en bedre viden omkring hvordan aktie- og valutamarkedet tænker for småspekulanter som os selv. I udsendelsen den 24. September 2013 giver Lau Svendsen sit bud på, hvorfor det giver mere mening i Danmark, at investere sine pensionspenge end sine frie midler fortrinsvis i aktier, men også mere generelt.

Lau Svendsens altovervejende årsag til at anbefale, at man investerer sine pensionsmidler, eller dele af sine pensionsmidler er skatten. I forbindelse med eksempelvis sin ratepension fremhæver Lau Svendsen den ”symetriske” beskatning, hvor årets kursværdi beregnes, når året er gået, hvilket i Danmark er den 30. November. Rådet fra Lau Svendsen er, at du i princippet skal gøre det modsatte af, hvad de fleste banker anbefaler:

”Hvis du har to sække penge, så skal du spekulere for din pension og passe på dine penge derhjemme”.

Baggrunden for dette er skat. Hvis man investerer for sine egne penge derhjemme, har man  skattevæsenet imod sig. Dels er der allerede betalt skat af pengene, og dels vil man blive beskattet af en eventuel kursgevinst. Modsat bliver du ikke beskattet af gevinsterne i din pension lige så hårdt, som du gør af pengene hjemme i skuffen.

Hvis man alligevel vælger, at investere nogle af pengene hjemme i skuffen, er rådet fra Lau Svendsen, at man skal investere i nogle sikre papirer og ligge dem hjemme i skuffen. Selvom en selvom en aktie bliver dyr, skal man ikke bare sælge den. Grunden hertil er, at man næsten ikke har råd til at købe aktien tilbage på et senere tidspunkt, da der skal betale skat af gevinsterne. Et eksempel: hvis du har købt en aktie til kurs 100 og sælger den igen til kurs 400, så skal der betales skal af gevinsten, som i dette tilfælde er 300. Hvis man på et senere tidspunkt beslutter sig for, at købe aktien tilbage, kan man derfor ikke betale mere end omkring 300 for aktien på grund af skatten. Derfor skal man i stedet beholde aktien med mindre man har et tab i en anden aktie. Hvis man har krustab på en anden aktie, kan man så sælge ud af sit avancelager og spare skatten.

Det skal understreges overfor vores mange nordiske læsere, at ovenstående gør sig gældende i Danmark. Der gælder naturligvis individuelle regler i de forskellige nordiske lande.

Ydermere skal det understreges, at ovenstående er hørt i radioen og refereres som inspiration og ikke et decideret råd. Der eksisterer ikke et samarbejde mellem millionærklubben og denne side. Der tages også forbehold for eventuelle fejlrefereringer.